Finn Aaserud:
NIELS BOHR OG HANS INSTITUT FREM TIL 2. VERDENSKRIG


Foredraget vil belyse Niels Bohrs betydning som videnskabsmand, administrator og institutionsbygger. Der vil blive set på sammenhængen mellem disse tilsyneladende forskellige roller, specielt i forbindelse med tilblivelsen og opbygningen af Københavns Universitets Institut for teoretisk Fysik (senere Niels Bohr Institutet) og Bohrs videnskabelige og administrative indsats for at bevare institutets internationale position. I den forbindelse er det specielt vigtigt at være opmærksom på, at Bohr altid understregede betydningen af at udføre kostbare eksperimenter på hans institut i forbindelse med de rent teoretiske betragtninger, som institutet ellers er mest kendt for.