Kommenteret plan for forelæsningerne i naturfilosofi, efterår 2000, som indgår i Niels Bohr Arkivets formidlings serie

(Det fulde program ses her)

STED: Forelæsningerne finder sted i auditorium U, Niels Bohr Institutet, Blegdamsvel 17, København.
TID: mandage 12:15-14:00 og onsdage 15:15-17:00. (Forelæsningen den første time efterfølges af en pause og en diskussionstime).
Mindre ændringer i planen kan forekomme.

("Komp." henviser til 2000-udgaven af Kompendium i Naturfilosofi, "Chalmers" henviser til A.F. Chalmers: Hvad er Videnskab? (Gyldendal 1995))



(6) onsdag d. 20. sept. kl. 15:15

Om forholdet mellem teori og empiri i forbindelse med videnskabens fremskridt: to fysikhistoriske cases
Uffe Gråe Jørgensen (Astronomisk Observatorium, NBIfAFG, KU)
Kuhn gav ét bud på videnskabelig udvikling som rejste mange såpørgsmål, og ofte misforstår man dele af Kuhns skema. I dag skal vi se på et generelt spørgsmål, der ikke blot handler om Kuhns model, men om vores opfattelse af teori-udvikling i videnskab (her astronomi). U.G.J., som er astronom, gennemgår dels diskussionen om "Big Bang versus Steady State-modellerne" i kosmologien, dels det ptolæmæiske verdensbillede og dets afløser, det kopernikanske - i forhold til spørgsmålet: Vil "den vindende teori" altid forklare al empiri, som kunne forklares af den "tabende" teori. Vil en senere teori altid være mere generel? Læsestof: Chalmers 102-123 (kapitlet om "Falsifikationismens begrænsninger"), og supplerende: O.Pedersens artikel (Komp.11-22). Forelæsningen indgår som en del af Niels Bohr Arkivets formidlingsserie (her).

(18) onsd. d. 8. nov. kl. 15:15
Hvad er tilfældighed?
Ole Olsen (The Nordic Cochrane Center ved Rigshospitalet)
En af de største naturfilosofiske 'splittere' (hvis man derved forstår et spørgsmål, der deler folks intuitive opfattelser) er om naturen er tilfældig eller deterministisk. Selv om man er statistiker er det ikke givet man i sin metafysik behøver at bifalde det første og derved være probabilist (eller som Peirce ville kalde det: tychist). Hvilken metafysisk tilbøjelighed statistikeren Ole Olsen har skal ikke afsløres her (se hans artikel, Komp.202-204), men han har længe været fascineret af tilfældighedens natur. Læsestof: den nævnte artikel. Forelæsningen indgår som en del af Niels Bohr Arkivets formidlingsserie (her).

(21) mandag d. 20. nov. kl. 12:15
Brug og misbrug af videnskab: om de gode viljer
Lene Koch (Afdelingen for Medicinsk Sociologi, Inst. for Folkesundhed, Panum, KU)
Lene Koch har bl.a. som tidligere medlem af Etisk Råd ytret sig kristsk over forskellige aspekter af de moderne gen- og reproduktionsteknikker. Emnet i dag er historisk, som det fremgår af tekstmaterialet, men L.K. vil drage paralleller til situationen i dag. Hvad er forskelle og ligheder mellem den gamle eugenik og dagens marked for screenings o.a. genetiske teknikker? (OBS: Lene Koch vil den 15. sept. kl. 14 (Anneksauditorium A, Studiestræde 6, Kbh.) forsvare en disputats om "Racehygiejne og Tvangssterilisation i Danmark". Værket er tobinds: Racehygiejne i Danmark 1920-56 og Tvangssterilisation i Danmark 1929-67. Begge Gyldendal 2000 - den første er genudgivet i den aktuelle anledning.) Forelæsningen indgår som en del af Niels Bohr Arkivets formidlingsserie (her). Læsestof til i dag: "Danskere for racehygiejne" og "Død over undermålerne" i Komp. s.220 - 224.

(25) mand. d. 4. dec. kl. 12:15
Niels Bohrs syn på atombomben
Finn Aaserud (Niels Bohr Arkivet, NBIfAFG, KU)
Bohr var jo selv med til at udvikle atombomben, men hvordan så han som menneske og forsker selv på spørgsmålet om grundforskningen skal have begrænsninger hvis den er "farlig" eller kan resultere i ødelæggende anvendelser? Dagens forelæser, som har en faglig baggrund i fysik og historie og er forstander for Niels Bohr Arkivet ved NBIfAFG, vil nærme sig dette spørgsmål. Læsestof: Niels Bohr: "Åbent brev til de forenede nationer" (Open Letter, dated 9 June 1950. Flere udgaver på nettet, fx her og her). Forelæsningen indgår som en del af Niels Bohr Arkivets formidlingsserie (her).

Kurset arrangeres af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Niels Bohr Institutet, Det naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Adr.: Niels Bohr Inst.f.AFG, Blegdamsvej 17, 2100 København Ø. Tlf. 35 32 53 47. Fax 35 32 50 16. Internet: http://www.nbi.dk/~natphil/
Home page of "Kursus i naturfilosofi" and Center for the Philosophy of Nature and Science Studies home page.