De forelæsninger i kurset Naturfilosofi, der indgår i
Niels Bohr Arkivets formidlings serie efterår 2002

NB: Ændringer i planen kan forekomme. Opdateret d. 20. august, 2002
Forelæsningerne finder sted onsdage kl. 1015 - 1200 og fredage kl. 1015 - 1200.

På alle dage er en forelæsningstime fulgt af en diskussionstime. Sted: i enten, aud. A., Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, København, eller store Auditorium i Rockefeller bygningen (Astronomisk Observatorium, NBIfAFG) på Juliane Maries Vej 30, København

Dato og forelæser Indhold og litteratur
den 25. sept.
Jesper Hoffmeyer
(Biosemiotisk Gruppe, Inst. f. Molekylærbiologi, KU) 		Om biologien som semiotisk videnskab - fra Lamarck over Darwin til Deacon
I denne forelæsning vil Jesper Hoffmeyer forklare hvad det vil sige at anskue biologien som en videnskab om tegn og tegnfortolkning, dvs. en semiotisk videnskab. Hoffmeyer kritiserede i slutningen af 1970'erne neodarwinismen for reduktionistisk at gøre evolution til alene et spørgsmål om naturlig selektion af gener, og pegede på Lamarck - en af de mest misforståede skikkelser i videnskabens historie - som rejste spørgsmål om adfærdens betydning for evolutionen, der måtte stilles på ny. I løbet af 1980'erne og 90'erne bidrog Hoffmeyer til at grundlægge biosemiotikken, en glemt men nu genskabt tradition i biologien som går tilbage til biologen Jakob von Uexküll (1864-1944) og filosoffen Charles Sanders Peirce (1939-1914). Senest har antropologen og hjerneforskeren Terrence Deacon i sine studier af sprogets opståen bidraget til biosemiotikken. Litteratur: Hoffmeyers artikel "Life and reference" i kompendiet, s. 143-150. Supplerende litteratur kan findes på Hoffmeyers hjemmeside.
den 2. okt.
Benny Lautrup
(Niels Bohr Institutet, NBIfAFG, KU) 		Fysikkens sprog og virkeligheden
Videnskaben er differentieret horisontalt i stadigt mere specialiserede discipliner, og ofte opfattes fysik som den vertikalt set "basale" disciplin, da alt i en vis forstand er fysisk, og universet startede med, løst sagt, kun at indeholde fysik. Men hvad er fysikkens forhold til fx matematik og datalogi? Og til virkeligheden? Og hvad vil det sige at være reduktionist - en betegnelse fysikeren Benny Lautrup ofte har taget på sig. Lautrup, der sammen med Henrik Zinkernagel bl.a har bidraget til debatten mellem realisme (det synspunkt at fysikkens beskrivelser korresponderer med virkeligheden) og konstruktivisme (det synspunkt at erkendelsen i en vis forstand er vores egne konstruktioner), vil i denne forelæsning diskutere det komplekse forhold mellem fysik og virkelighed. Litteratur: Lautrups artikel "Fysikkens computere - Computerens fysik" i kompendiet, s. 80-87 (som supplerende litteratur kan man evt. læse Lautrup og Zinkernagels artikel her ????).
den 4. okt.
Mia Krause
(Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, KU) 		Gen og organisme: Udviklingssystemteori i biologien
Med kortlægningen af menneskets gener i det humane genomprojekt fandt man overraskende få gener i forhold til det forventede. Det gav anledning til teoretiske overvejelser over bl.a. selve måden man hidtil har opfattet gener og de "egenskaber" hos organismen de er relateret til. For hvor godt har genetikken greb om forholdet mellem genotype og fænotype? Og hvad er problemet i at hævde at genomprojektet gav os nøglen til det biologiske program for mennesket? Er der overhovedet gener for komplekse fænotypiske egenskaber som højde, homoseksualitet eller humor? I dagens forelæsning vil Mia Krause, der har en baggrund i molekylærbiologi og laver et ph.d.-studie om videnskabsteoretiske problemer i molekylærbiologien, introducere en anden tilgang til forståelsen af forholdet mellem genotype og fænotype: "Developmental Systems Theory", som bl.a. kritiserer genocentrismen i moderne biologi. Litteratur: Teksterne "The organism strikes back" og især "The developmental systems alternative", i kompendiet s. 125-142.
den 30. okt.
Theresa S. S. Schilhab
(Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, KU) 		Abestudier og bevidsthed: er antropomorfisme problemet?
Vi er sjældendt i tvivl om at vi selv er bevidste - i al fald når vi bliver direkte adspurgt - men hvad med andre dyr? Kan naturvidenskaben bruges til at studere bevidsthed hos fx vores nærmeste slægtninge, chimpanse og gorilla? Biologien omfatter jo etologi, adfærdsstudier, men hvordan slutte fra adfærd til bevidsthed? Hvilket begreb om bevidsthed er det overhovedet muligt at have for en naturvidenskab? Theresa Schilhab, der har en baggrund i neurobiologi og filosofi, har beskæftiget sig med disse spørgsmål i et netop afsluttet et ph.d.-projekt om bevidsthed i evolutionsteoretisk lys. I forelæsningen vil hun bl.a. analysere den antropomorfisme-beskyldning (beskyldning om at projicere menneskelige egenskaber ud på noget, der ikke har disse), der ofte rettes mod de etologer, som bl.a. ud fra abers evne til selvgenkendelse foran spejle argumenterer for, at disse aber er bevidste. Litteratur: Schilhabs artikel "Man and the Mirror. The anthropocentric perspective on animal self-recognition" i kompendiet, s. 151-159.
den 8. nov.
Jan-K. Berg Olsen
(Afd. f. Organisk Kemi, DTU) 		Tid i naturen, tid i fysikken, og tid i erfaringen
Tid er både et objekt blandt flere for undersøgelser i fx fysik (jf. tidsbegrebet i relativitetsteorien), biologi (livscykler og dæøgnrytmer) og psykologi (hukommelse, tidsoplevelse), og tid er et uadskilleligt aspekt af de bevægelser og oplevelser vores egen krop og person gør sig i forskellige situationer. Hvad er forholdet mellem disse forskellige tider? Er de enkelte lokale tider underordnet et universelt fysisk tidsbegreb, eller er fysikkens tid snarere en rafineret og afledt tidsform, der er sekundær i forhold til selve tidserfaringen? Og er det altid velbegrundet at tolke de enkelte tidsbegreber realistisk som refererende til en bagved liggende reelt eksisterende fysisk og/eller psykisk virkelighed? Spørgsmål som disse hører til naturfilosofiens grundproblemer, og filosoffen Jan-K. Berg Olsen vil i denne forelæsning give et rids af tidsproblemet. Læsestof: "Temporalitet og realisme" af Jan-K. Berg Olsen, i kompendiet, s.88-98.
den 6. dec.
Claus Heinberg
(Inst. for Miljø, Teknologi og Samfund, RUC) 		BioEconomics og den ny scientisme
Claus Heinberg, der bl.a. som palæontolog har beskæftiget sig med stridighederne om tolkningen af de bratte ændringer i de fossile lagserier, har også interesseret sig for videnskabens forhold til ideologi i vid forstand. Hvor videnskab kan betragtes som rationel tro, har ideologi (i den marxistiske tradition) været betragtet som "falsk" eller "fordrejet" bevidsthed, eller blot som praktiske ikke-videnskabelige handlingsvejledninger. I begge tilfælde skelnes videnskab fra ideologi, men hvad når videnskaben selv - som scientisme - bliver en ideologi? I denne forelæsning angriber Claus Heinberg en ny strømning i økonomisk tænkning, "BioEconomics", der søger at benytte biologiske modeller til begribelsen af økonomiske systemers logik. Hvor Jens Morten Hansen vil mobilisere naturvidenskaben imod denne tids åndsformørkelse, advarer Heinberg imod den omvendte blindhed i tiltroen til at naturvidenskab kan benyttes udenfor sin normale "omfangslogik" eller gyldighedsområde. Baggrundslitteratur: "Evolutionær teori - et nyt paradigme i samfundsvidenskaberne", i kompendiet, s. 213-221.
den 13. dec.
Finn Aaserud
(Niels Bohr Arkivet, NBIfAFG, KU) 		Hvordan får man Nobelprisen ?
Dagens program for denne afsluttende gang er (1) en opsamlende og kritisk forelæsning om hvordan naturfilosofisk nysgerrighed er nøglen til erhvervelse af Nobelprisen, med et kendt dansk eksempel som en grundigt researchet videnskabshistorisk case. Finn Aaserud, der holder forelæsningen, er forstander for Niels Bohr Arkivet. Efter pausen er der først diskussion med Aaserud om eksemplets generaliserbarhed; derefter punkt (2): Evaluering af kurset ved deltagerne, dels i plenum, dels ved udfyldning af spørgeskema. Litteratur: Finn Aaseruds artikel "Niels Bohr - dansker og verdensborger", kompendiet, s. 278-280.
De indholdsmæssige kommentarer er noteret af Claus Emmeche. De er ikke bindende for forelæserne og er ikke nødvendigvis dækkende udtryk for de pointer der fremsættes af de enkelte bidragydere.
De relevante sider fra kursets KOMPENDIUM kan rekvireres fra Niels Bohr Arkivet ved tilmelding.

Tilbage til top.