27.12.61
Kære Heisenberg,
Tak for dit rare brev. Det var en glæde for mig i mit lille bidrag til
festskriftet på din 60 års fødselsdag at forsøge at fremkalde nogle af minderne
fra de gamle dage. <(1)–(2)> I min alder er det vel naturligt, at jeg
dvæler mere og mere i tankerne om det store eventyr, som vi alle oplevede, og
som jeg fortalte i Brüssel har jeg i en Rutherford Lecture, hvoraf jeg håber snart at kunne sende dig et
særtryk, beskrevet nogle af mine minder både om Rutherford selv og om den
udvikling, som opdagelsen af atomkernen skulle føre til.
For tiden er jeg også optaget med en fra mange sider ønsket udredning af
atomkernefysikkens rolle i de mørke tider, som vi alle måtte gennemleve under
den sidste krig, og jeg har derved ligesom ved enhver anden historisk
undersøgelse følt, hvor svært det er at danne sig en rigtig forestilling om
begivenheder, hvori mange har taget del. Jeg håber, at vi <snart> skal få
lejlighed til at tale nærmere om sådanne spørgsmål, navnlig i forbindelse med
dit og Weizsäckers besøg i København i 194<1>, om hvis baggrund og formål
jeg stadig bliver spurgt.
Margrethe sender med mig de varmeste ønsker om et lykkeligt nytår for dig og hele din familie.
Din hengivne
[NEW PAGE]
(1) Dine bemærkninger om forholdet imellem diskussionerne dengang og sådanne som vi overværede i efteråret ved Solvay-mødet i Brüssel morede mig, men jeg er også enig i, at forskellen ikke er så stor, og vi er alle dybt interesseret i at høre om den bekræftelse, som de seneste forsøg har givet på dine slutninger vedrørende den relative paritet af S og L partiklerne. Vi glæder os til at høre nærmere om dine almindelige synspunkter, når du til foråret kommer til København. (2)