Kære Heisenberg
I de senere Aar har jeg fra mange Sider faaet mange Henvendelser om
Oplysninger vedrørende mine Oplevelser. Saaledes har jeg som mange andre
modtaget Indbydelse til at medvirke ved de Bestræbelser for at fremskaffe og
bevare Materiale til Belysning af Fysikkens Udvikling i vor Tid til hvis
Gennemførelse Akademiet i Washington har valgt en særlig Komission. Ligeledes
har jeg [fået forespørgsler] fra Komiteer, der i flere Lande er nedsat til at
undersøge alt Arkivmateriale, der kan belyse Forberedelsen til og Drøftelsen af
Anvendelsen af Atomfysikkens Resultater for militært Øjemed, og især er jeg fra
mange Sider blevet udspurgt om, hvorledes det forholder sig med Dit og
Weizsäckers Besøg i Kbh i 1941.
[NEW PAGE]
hvorvidt saadan
Redegørelse kan publiceres i nær Fremtid er en helt anden Sag. I denne
Forbindelse bliver jeg stadig spurgt om hvad Baggrunden og Hensigten var med
Dit og Weizsäckers Besøg i København i 1941, her er det meget vanskeligt for
mig at give et Svar fordi som Du ved af vores Samtaler i Tisvilde baade kort
efter Krigen og under Dit og Din Families Sommerophold i Liseleje fik [jeg] en
helt anden Opfattelse af Besøget end den som Du har beskrevet i Jungks Bog. Jeg
husker meget bestemt hvordan Samtalerne forløb under hvilke jeg naturligt
indtog en meget tilbageholdende Stilling, da Du <uden forberedelse,
straks> meddelte mig at det var Din Overbevisning at Krigen, hvis det varede
tilstrækkelig længe vilde blive afgjort ved Atomvaaben, og <jeg fik> ikke
saa meget som en Antydning <af> at Du og Dine Venner bestræbte Jer i
anden Retning. Jeg var dengang fuldstændig afskaaret fra Forbindelse med
England og U.S.A. og havde ikke nogen Anelse om de store Bestræbelser som der
allerede var paabegyndt og havde før jeg selv flygtede fra Danmark ikke nogen
Anelse om de store Bestræbelser, der der var paabegyndt.
[NEW PAGE]
hvordan alt dette egentlig hænger sammen, det er
jo klart at et saa klogt Menneske, som Du selv under Krigens Gang gradvis
maatte tabe Troen paa en tysk Sejr og ende med Overbevisningen om Nederlag og
jeg kan derfor forstaa, at Du maaske til Slut ikke kunde huske hvad Du mente og
Du sagde under Krigens første Aar, men under et saa dristigt arrangeret Møde,
som det i 1941, kan jeg ikke tænke at Du skulde have glemt hvad Arrangement der
i den Forbindelse var truffet med de tyske Regeringsmyndigheder og det er paa
dette Punkt at hele Interessen fra andre Regeringers Side samler sig. Jeg
haaber derfor meget, at Du ved at fortælle mig lidt derom kan bidrage til
Opklaringen af den for os alle saa pinlige Sag.
<hele denne
sag>